Godt indeklima
Mange skoler, børnehaver, klinikker og institutioner har problemer med dårligt indeklima.
Første og vigtigste skridt hen i mod et godt indeklima, er at få ler ind i lokalerne.
Ofte kan dårligt indeklima afhjælpes blot ved at etablere lerpuds og lermaling på vægge og lofter. (hvis dette er muligt).
Lerpuds og lermaling giver åndbare overflader der arbejder aktivt med fugten, og hæver niveaut af negative ioner i lokalet.
Dette er en væsentlig kvalitet ved produkterne, fordi et lavt indhold af negative ioner per kubikcentimeter er en sikker indikator for dårligt indeklima.
Godt indeklima er også god akkustik. Lerpuds med lermaling er mere rustik og har en større overflade end plastikbaserede overflader. Større overflade per kvadratcentimeter giver bedre akkustik.
RealDania ansøgning om strøtte til forsøg
Hvilke fordele vil skolerne opleve ved dit produkt?
Påføring af åndbare og lerholdige overflader er det første helt nødvendige skridt, for at reetablere sundt indeklima i lokaler med plastikmaling, elektronik og syntetiske materialer i tætte konstruktioner der udluftes mekanisk.
Alle øvrige tiltag får bedre afsæt og fungerer bedre, når denne faktor er på plads. Alene valget af den mest velegnede maling vil bibringe en væsentlig forbedre af indemiljøet, men også næste indlysende indsatsområde, styring af luftskifte/bortskaffelse af fugt, vil kunne optimeres mere energieffektivt.
Kurven for de spidsbelastninger som ventilationsanlægget skal håndtere bliver blødere, især hvis der før malingen etableres et 2 mm lerlag på eksisterende overflader.
Dette giver som udgangspunkt især mening i svært belastede lokaler og ved opførelse af nye institutioner.
Virksomheden Aandbar benytter sig udelukkende af malinger og lerpuds fra Volvox i Tyskland, der i øvrigt oprindeligt opfandt lermalingen.
Den er forsøgt kopieret men står stadig uantastet som den bedste på markedet.
Produkterne er velbeskrevne og de afgørende elementer for deres egnethed er patenterede,
Alle deres produkter er åndbare, også halvblank maling til indendørs og udendørs træ.
Ingen af produkterne indeholder uønsket kemi og plastik.
Deres velegnethed ved brug, - rationel etablering med sprøjte, rulle og pensel, drypfri række og dækkeevne, vedhæftning, slidstyrke og farveægthed er blandt det bedst opnåelige for malinger overhovedet.
Overfladerne er fløjls matte og levende som de gamle limfarver.
Deres eget farveunivers af 180 helt unikke farver, men alle farvesystemer er i databasen, og lader sig blande uden nævneværdig merpris.
Overfladernes ro og lysvirkning, samt farveuniverset har indgået i et EU forsøg med adhd og autist børn. Vi havde i denne anledning et samarbejde med Lone Lings, en ekspert i afhjælpning af auditive og visuelle stresspåvirkninger, og hvilke kelvin tal og farver der befordrer hensigten med det aktuelle lokale.
Lone Lings deltager pt i projekt: OPI LDL indeklimaprojekt Billund, Haderslev og Kolding kommune.
Hvordan ser markedet ud for din løsning?
Vi vil etablere vores overflader i 2 ens lokaler i en skole der har indeklimaproblemer. Lokalernes værdier afmåles inden etablering af overfladerne, værdierne skal helst være enslydende for begge lokaler. Vi påfører to gange lermaling på vægge og loft i lokale 1.
I lokale 2 påfører vi 2mm tykt lag lerspartel, med efterfølgende to gange lermaling.
Vi har også brug for et tredje klasseværelse som vil fungere som kontrollokale.
Vi lægger især vægt på at få afmålt på følgende parametre:
Punkt 1. Fugt akkumulering og fugt håndtering
Punkt 2. Overfladernes immobiliserende virkning på lugt og sundhedsskadelige stoffer
Punkt 3. Overfladernes produktion af negativt ladet ioner.
Punkt 4. Overfladernes evne til at modvirke dannelse af skimmelsvamp.
Punkt 5. Overfladernes evne til at afbalancere bakteriefloraen og bakterie diversiteten.
Punkt 6. Overfladernes akkustikdæmpende virknning.
Den ekspertise vi får adgang til gennem samarbejdet med RealDania kan, bedre end os, tage stilling til hvorledes afmålingsprogrammet skal sammensættes, og hvor lang tid -og under hvilke konditioner det skal forløbe.
Vore overfladesystemer er lige så rationelt bearbejdelige og funktionelle som de gængse, og etableringsomkostningerne er ikke nævneværdigt højere.
Ikke mindst derfor er markeds udsigterne gode.
Bæredygtige plast- og voc-fri male- og spartelprodukter vil selvfølgelig efterspørges fremover, men hvis salg og eksport for alvor skal i gang, behøves afmåling og dokumentation af malingens indeklimaforbedrende egenskaber, der nok jo nok er slutbrugerens væsentligste købsincitament.
Vi har kontaktet BUPL- arbejdsmiljø, og fremsendt vort materiale, men har endnu ikke fået en tilbagemelding.
Vi har et samarbejde med Brejnholmgruppen omkring vores isoleringssystemer til etageejendomme med massiv mur.
Se det vedlagte dokument om kunder, samarbejdspartnere og udtalelser.
Hvilke kompetencer og ressourcer har din virksomhed?
Vores virksomhed hedder Aandbar IVS.
Vi har købt alle rettigheder, patenter, domæner og brands af Hovedgård Teglværk, da sygdom tvang ejeren til at fravælge videre markedsimplementering af lerbaserede løsninger til især ældre ejendomme.
Det er systemer til isolering af massiv mur uden brug af plastprodukter, system til rationel etablering af indskudsler med tørretid under otte dage, produkter til beskyttelse af bjælkeender i massiv mur ved energioptimering.
Vi overtog samtidig enerettighederne til at forhandle Volvox-produkterne i Danmark, Norge og Sverige.
Med Erhvervelsen af den knowhow der lå hos Hovedgård Teglværk, samt adgangen til udviklingsafdelingen i EcoTech Naturfarben/Volvox, og kontrollen over salget i norden, har Aandbar IVS en stor interesse i at få malinger og tyndpuds med ler afprøvet og afmålt under kontrollerede forhold, da dette vil booste markedsføringen af vores øvrige produkter.
Vi må tro at plastik og andre petrokemiske produkter til byggeriet er under udfasning til fordel for recirkulerbare løsninger.
Maling er største bidrager til forurening med mikroplast i naturen, næst efter autogummi.
Således vil markedet efterspørge en velegnet afløser for de nuværende plastbaserede malinger, og den originale lermaling fra Volvox (og deres marmorbaserede maling der tåler højtryksrensning) er bedste tilgængelige alternativ.
Disse produkter er langt foran nærmeste lignende vare på samtlige parametre, herunder lerkvalitet, farveunivers og tilbehørsprogram.
Vi er ved ændre hjemmesider og netbutik (levende farver) så de fungerer på mobiltelefon, på sprogene dansk, svensk, norsk og engelsk. Det gør vi fordi vi forventer en stor eksport af produkter og løsninger, med sydsverige som første- og helt nødvendige indsatsområde.
Vores leverandør Ecotech Naturfarben har været markedsledende siden begrebet
økomaling opstod. De er velkonsoliderede, produkterne er fuldt markedsmodne, og de har nye produkter under udvikling.
Deres logistik er usædvanlig velfungerende, uden flaskehalse og afhængighed af enkelte underleverandører.
Deres produkter forhandles i 13 lande og er bedst sælgende økomaling i USA under navnet Bioshield Paint Co.
Kombination af økonomisk støtte og rådgivning harmonerer med vores behov som nystartet iværksætter virksomhed med potentiale og ambitioner. Vi har tilsagn om støtte fra vækstfonden, men kender ikke det sprog og de værktøjer der kommunikeres med på det plan.