Sundmaling.dk

Nu findes der økomalinger på markedet, der ikke blot er fri for plastik, nanopartikler og afgasning af kemikalier, de er også sunde, de forbedrer vores indeklima, vores helbredstilstand og hæver vores stemningsleje. 

 

Vi bliver altså sundere og bedre tilpas af at opholde os i lokaler med denne maling.

 

Malingerne er sunde fordi de indeholder ler.

 

Ler renser luften for giftstoffer og skadelige partikler: 

“Når ler optager fugt sker der en omfordeling af elektroner på lerpartiklernes overflade, sådan at hver partikel får en ladningssum, der er negativ. Dette forhold gør at ler kan fastholde alle kationer på overfladen. Man taler i den forbindelse om lerets kationadsorptionskapacitet.

(Lerets evne til at påklistre positive ioner)”

 

Ler skaber negative ioner der tiltrækker og fastholder positive ioner. 

Da giftstoffer og skadelige partikler, f.eks dieselpartikler og molekyler/partikler fra stoffer af petrokemisk oprindelse, er positivt ladet, har ler således evnen til at immobilisere skadelige og kræftfremkaldende stoffer. 

 

Indeluft af god kvalitet skal indeholde mindst 4.000 negative ioner pr. cm3 for at vores cellemembraner fungerer optimalt. 

Derfor kan betydningen af ler i vores omgivelser næppe overvurderes.

Dermed repræsenterer udviklingen af maling og tyndpuds på basis af ler, en lille revolution for overflader hvor mennesker bor og opholder sig. 

 

Hjælp med at udfaseplastik.

Årligt udledes der mellem 8-15 millioner tons plastik i verdenshavene. Maling er, sammen med bildæk, den største kilde hertil. Dette tal vurderer en ny rapport fra Miljøstyrelsen vil blive fordoblet i år 2025 - og fortsætter udviklingen i samme grad indtil 2050, vil der være mere plastik end fisk I havene. 

 

Valget af lermaling er med til at spare CO2, og nedsætte klimaaftrykket fordi lermaling ikke indeholder mikroplast eller nanopartikler fra f.eks. Titandioxid,det stof der farver maling hvidt.

 

Da malingen er fuldt åndbar og fugtregulerende, samt fri for plastik og parabener, giver den ikke blot sundhed til forbrugeren, den er også sund for huset, især for ældre og bevaringsværdige bygninger. 

Valget af lerbaserede løsninger udtrykker en sund tankegang og ansvarlighed omkring bæredygtighed og klimaudfordringen.